Min vej videre
Hvor vil jeg hen, og hvad skal jeg arbejde med for at komme derhen? På kurset Min vej videre arbejdes der hver gang med et nyt tema, der kan være med til at afklare, hvad du har behov for at arbejde mere med.
Temaerne er som følger:
1. Mine drømme
Drømme skaber retning, derfor vil vi på dette modul arbejde med at du bliver bevidst om dine drømme/mål. Vi arbejder med den proces der ligger i at finde og gå efter et mål, som er meningsfuldt for dig. Hvilke muligheder har du, og hvordan kan de hjælpe dig derhen, hvor du gerne vil være i dit liv.
2. Mit velvære
Det er vigtigt at sætte tid af til ting/oplevelser som gør dig godt, derfor vil vi på dette modul rette fokus mod hvad der gør dig godt og du vil blive bevidst om hvor meget, eller hvor lidt, tid du bruger på dette.
3. Mine relationer
Relationer er en vigtig forudsætning for, at vi som mennesker kan udvikle os og trives. Vi har behov for at høre hjemme i et fællesskab og opleve, at vi bidrager til fællesskabet, samtidig med at vi kan hente støtte hos andre. På dette modul vil du blive bevidst om egne relationer samt din egen rolle i disse.
4. Min energi
Når dagen starter, er det med en vis mængde af energi, denne skal forvaltes, hvis hverdagen skal være god. På dette modul retter vi derfor fokus på din energiforvaltning og planlægningsværktøjer.
5. Min krop – mit sind
For at kunne tage dig af dit sind må du også tage dig af din krop, på dette modul retter vi derfor fokus mod regelmæssige måltider, regelmæssig bevægelse samt dit søvnmønster.
Der er løbende optag på kurset.
Kurset forløber over 5 gange á 2 times varighed.
Tid: Torsdag kl. 12.00-14.00
Sted: Rådhusstræde 10C, 1. sal, 4600 Køge
Tilmelding nødvendig til Agnes på mail senest dagen før kursusstart: